I alt:0,00 DKK
Din vinhandler på nettet
Find din vin
 

Beaujolais



Beaujolais er et meget kendt Bourgogne-distrikt, som ligger ved byen Villefrance lidt nord for Lyon. En meget stor del af vinene produceres som Nouveua- eller Primeur-vine. Det er alle vine som egner sig til at blive drukket som helt unge vine.

I den nordlige del af Beaujolais ligger de 10 Gand Cru-appellationer hvor de mest kendte er Morgon, Fleurie, Chenas, Julienas, Moulin-á-Vent og Broully. Vinene fra disse appellationer, er fyldige og komplekse. Det er vine der kan gemmes og som helt klart egner sig til mad.

Beaujolais er det største distrikt i Bourgogne, med over 18.000 hektar vinmarker. Hoveddruen til de røde vine er Gamay, som er en kloning mellem Pinot Noir og den hvide drue Gouais. Til de få hvide vine benyttes Chardonnay, som hovedsageligt er plantet i meget kalkholdig jord i den nordlige del af Beaujolais.

De fleste vine fra Beaujoalais er lyse og let syrlige vine, men enkelte topproducenter som Domaine Cedric Vincent, vinificerer sine vine lige så seriøst som topproducenter fra de mere anerkendte områder i Bourgogne. Vinene fra Domaine Cedric Vincent er tætte og mørke i farven, intense og frugtige i duften og i smagen er beaujolais fra Cedric Vincent fyldig og koncentreret. Et fantastisk glas som også egner sig til kraftigere retter.

 Side 1/1