I alt:0,00 DKK
Din vinhandler på nettet
Find din vin
 

Mosel

Moselfloden slynger sig igennem landskabet og op af skråninger langs floden står vinstokkene i lange lige rækker. Nogle steder er markerne så stejle at der ikke kan køre maskiner der, andre steder er det mere flade vinmarker. De sorte skifermarker på de sydvendte skråninger skaber et fantastisk terroir for dyrkning af vin. Det er især Riesling-druen der her skaber nogle af verden største hvide vine. Ingen andre steder i verden kan Riesling opnå en så høj kvalitet med både en stålsat og blød karakter. Men det er kun druerne fra disse stejle skråninger der opnår den høje kvalitet som har gjort Mosel verdensberømt. Bag bakkerne findes der meget store flade områder, hvor især Müller-Thurgau dyrkes i enorme mængder. Disse vine er ordinære og uinteressante, men til gengæld meget billige. I Piesport ligger der nogle af de bedste marker - Goldtröpchen og Domherr. Her dyrkes udelukkende riesling i den allerbedste kvalitet. Mængderne er desværre meget små da høstudbyttet holdes nede på et minimum.


 

 Side 1/1