I alt:0,00 DKK
Din vinhandler på nettet
Find din vin
 

Rheingau
 
Rheingau er helt klart Tysklands bedste og mest kendte vindistrikt.

Det strækker sig ca. 30 kilometer langs med Rhinen mellem
Rüdesheim og Mainz, hvor de sydvendte skråninger giver
Rieslingdruen betingelser for at yde sit allerbedste.

Klimaet er lunt, og byder på flere solskinstimer pr. år end de
fleste andre steder i Tyskland.

Jordbunden er meget skiferholdig, hvilket også gavner druernes
modningsproces, fordi varmen akkumuleres og dermed mildner
de kølige nætter.

Rieslingvinene fra Rheingau har en frisk og fast syre, der gør at de kan gemmes i mange år, og selvom Riesling er den
dominerende drue i Rheingau, laves der også friske og frugtrige rødvine på Spätburgunderdruen (Pinot Noir fra
Bourgogne), som i modsætning til de hvide vine på Riesling druen kan drikkes unge.

Det var også i Rheingau man som de første begyndte at udnytte Botrytis Cinerea "den ædele råddenskab" til at
producere de helt specielle og meget facinerende dessertvine.

Dette skete allerede i 1775, hvilket vil sige længe før vinbønderne i bl.a. Sauternes begyndte at producere tilsvarende
vine dog på helt andre druer.

Rheingau's berømte slotte og vinmarker har gennem tiderne markeret sig som noget af det ypperste i vinverdenen,
og i dag er der en bred palette af vinproducenter, der markerer sig gang på gang.

En af disse er Weingut Georg Breuer, som har været blandt de første til at sænke høstudbyttet og dermed højne
kvaliteten, og for deres "almindelige" cuvée ligger høstudbyttet på 45 hl/ha, hvilket er mindre end det lovmæssige
krav til ”Erstes Gewächs”, som svarer til Grand Cru høstudbyttet i Bourgogne, og deres topcuvéer holdes helt nede
på 25-28 hl/ha.
 
Weingut Georg Breuerer nok også det vinhus der gennem de seneste 20 år har gjort mest for at højne kvaliteten i
Rheingau, hvilket da også giver sig udtryk i deres vine, hvad enten det er røde, tørre hvide eller dessertvine.

Winemakeren hos Georg Breuer hedder Markus Lundén, og han laver sine egne vine ved siden af sit arbejde hos Breuer. Disse vine er i særklasse, kompromisløse og i fuldendt balance med den klassiske syre og frugt der kendetegner stor riesling. Vi er stolte af, at importere vine fra disse 2 topproducenter, som begge er blandt de 5 bedste i Rheingau.


 Side 1/1