Rheingau hvidvineRheingau er helt klart Tysklands bedste og mest kendte vindistrikt. Det strækker sig ca. 30 kilometer langs med Side 1/1 Rieslingvinene fra Rheingau har en frisk og fast syre, der gør at de kan gemmes i mange år, og selvom Riesling er den dominerende drue i Rheingau, laves der også friske og frugtrige rødvine på Spätburgunderdruen (Pinot Noir fra Bourgogne), som i modsætning til de hvide vine på Riesling druen kan drikkes unge. Det var også i Rheingau, at man som de første begyndte at udnytte Botrytis Cinerea "den ædele råddenskab" til at producere de helt specielle og meget facinerende dessertvine. Dette skete allerede i 1775, hvilket vil sige længe før vinbønderne i bl.a. Sauternes begyndte at producere tilsvarende vine dog på helt andre druer. Rheingau's berømte slotte og vinmarker har gennem tiderne markeret sig som noget af det ypperste i vinverdenen, og i dag er der en bred palette af vinproducenter, der markerer sig gang på gang. En af disse er Weingut Georg Breuer, som har været blandt de første til at sænke høstudbyttet og dermed højne kvaliteten, og for deres "almindelige" cuvée ligger høstudbyttet på 45 hl/ha, hvilket er mindre end det lovmæssige krav til ”Erstes Gewächs”, som svarer til Grand Cru høstudbyttet i Bourgogne, og deres topcuvéer holdes helt nede på 25-28 hl/ha. Weingut Georg Breuerer nok også det vinhus der gennem de seneste 20 år har gjort mest for at højne kvaliteten i Rheingau, hvilket da også giver sig udtryk i deres vine, hvad enten det er røde, tørre hvide eller dessertvine. Winemakeren hos Georg Breuer hedder Markus Lundén, og han laver sine egne vine ved siden af sit arbejde hos Breuer. Disse vine er i særklasse, kompromisløse og i fuldendt balance med den klassiske syre og frugt der kendetegner stor riesling. Vi er stolte af, at importere vine fra disse 2 topproducenter, som begge er blandt de 5 bedste i Rheingau. |