|
|
|
|
Carpene Malvolti
 Carpene Malvolti Huset Capenè Malvolti blev grundlagt i 1868, og har længe været kendt som den suverænt bedste producent af mousserende Prosecco. Capenè Malvolti er blandt andet kendt for at være overordentligt selektive, når høsten skal i hus. Der anvendes udelukkende druer høstet ved håndkraft, og vinstokkene skal have en vis alder, inden høsten anvendes til husets vine. Prosecco-druen ses stort set kun dyrket i Norditalien, men det må tilskrives sortens tendens til at modne ret sent (og dermed risikere at blive udsat for hagl eller frost), som har holdt de andre europæiske vinlande fra at "adoptere" druen. Prosecco-vin kendetegnes ved dens elegance og sprøde frugt, som munder ud i et delikat "bid" af mandel, som gør vinen fantastisk velegnet til at ledsage en bred vifte af gastronomi. Ingen formår bedre at fremhæve essensen af Prosecco-druen, end Carpene Malvolti. Som et supplement til sine fornemme mousserende vine, laver Carpene Malvolti også en begrænset mængde af virkelig lækker grappa. Grappaen baseres på presserester fra Prosecco-druer, og det kan tydeligt smages i den endelige brændevin. Grappa Bianca byder på en duft med fine toner af sødmefulde bær og blomster samt et lille strejf af akaciehonning. Smagen er middelfyldig, blid og appetitvækkende frugtig, og afrundes med en frisk finish. En meget alsidig grappa til alle hyggelige lejligheder. Link til Carpene Malvolti |
|
|
|
|
|
|
|
Fionia Vin - Herluf Trolles Vej 18 - 5220 Odense SØ - Tel. 6593 3699 - Fax 6593 3698 - post@fioniavin.dk
© 2009 - Fionia Vin - Alle rettigheder forbeholdes. Tekst, billeder og grafik må ikke publiceres på andre websteder.
|
|
|