Taylor
![]() Taylor betragtes af førende portvinsspecialister, for eksempel Michael Broadbent, som et af de førende huse. Han sammenligner Taylor med Château Latour i Bordeaux og af Henrik Oldenburg bliver Taylor betragtet som portvinens svar på Château Mouton Rothschild. Det vil altid være et spørgsmål om smag og behag, men den internationale vinpresse har i årtier topanmeldt Taylor, så der er ingen tvivl om at kvaliteten er helt i top. Taylor ejer selv tre vingårde og alle druerne til deres vine kommer herfra. Det er Quinta de Vargellas, Quinta de Terra Feita og Quinta do Junco, som alle ligger i Douro-dalen. Taylor´s vintagevine er kendetegnet ved en meget lang holdbarhed, og enkelte topårgange er blevet til legender i vinverdenen. Link til Taylor |
Side 1/1