Find din vin
 
Åben nu2972 0566 åben efter aftale
  • PrisgarantiDu finder ikke lavere priser i DK
  • Fragt? ja, men helst ikke.Se evt. priser på pakke.dk
  • Trustpilot9,6 af 10; 5 stjerner

Pfalz

Tysklands nye stjerne Pfalz har altid produceret vin i verdensklasse, men det er først indenfor de seneste år, at det bliver gjort i større skala. De bedste vinmagere laver nu fyldige, kraftige og krydrede vine som minder mere om vinene fra Alsace end vinene fra Alsaces spejlbillede Baden. For over 2000 år siden byggede romerne et palads i Pfalz, og navnet Pfalz er afledt af det latinske ord for palads palatium. Der findes stadig sjældne vidnesbyrd om den tidligste vinproduktion. På vinmuseet i Speyer i Pfalz kan blandt andet ses en glasamfora med 1600 år gammelt vin lavet af romerne.

Pfalz dækker 80 kilometer med solbeskinnede vinmarker på skråninger af bjergkæden Haardt og Donners. Regionen er den næststørste vinregion i Tyskland, og den strækker sig fra Rheinhessen til Alsace. Den begrænses af Rhinen i øst og Haardtbjergene i vest. Der findes godt 25.000 småvinbrug, som hver omfatter under en hektar i gennemsnit. Der findes selvfølgelig nogle større ejendomme som har en betydeligt større produktion end gennemsnittet, men det enorme antal vinavlere og druetyper, meget forskellige jordbundstyper og mikroklimaer skaber nogle meget varierede vintyper fra almindelige bordvine til en stigende mængde udtryksfulde, rent varietale vine, som er blandt de bedste vine i Tyskland.

Det opdyrkede areal er ca. 23.804 hektar med et gennemsnitsudbytte på 98 hl/hk.
18% af produktionen er rødvin og 82% er hvidvin. De vigtigste druetyper er Müller-Thürgau (32%), Riesling (21%), Kerner (11%), Portugieser (10%), Silvaner (7%), Scheurebe (5%), Dornfelder (4%) og andre druetyper (21%).

Pfalz er den mest solrige og tørre vinproducerende vinregion i hele Tyskland. Dets klima præges af den beskyttende virkning af Haardt- og Donnersbjergene. Vinmarkerne ligger på fladt land eller skråninger i 100-250 meters højde. Jordbunden er meget varierende fra mergel og forvitret sandsten til stærkt spredte øer af kalksten, granit, porfyr og lerblandet skifer. 


 Side 1/1