FORSIDE | KURV | BESTIL | NYHEDER | TILBUD | PROFIL/KONTAKT | VILKÅR | SØGNING | KUNDECENTER
Kurv

0 vare(r) i kurven
I alt DKK  0,00

 
André Tremblay

André Tremblay

André Tremblay er et brand fra huset Pascal Bouchard.
Det velrenommerede vinhus André Tremblay ejet af ægteparret Joëlle og Pascal Bouchard og har været i deres eje siden 1980. Huset har sine rødder hos Joëlle, som arvede det efter sin far i 1980, hvorefter hun giftede sig med Pascal Bouchard – som også selv var vinbonde. Husets historie går således helt tilbage til det 19. århundrede, hvor Joëlles forfader, Cléophas Tremblay efter den store vinpest genbeplantede sine jordlodder med raske og stærke vinstokke fra Amerika. I kraft af hans og hans sønners enorme indsats blev Cléophas Tremblay en af de største vinbønder i området med sin Premier Cru Fourchaume. Vinhuset havde mange svære år indtil efter 2. Verdenskrig. I 1949 arvede André Tremblay huset, og han var med egnens første traktor en pioner for sin tid. Han fik stor succes i 60erne og 70erne, hvor vinenes kvalitet virkelig blev kendt.
Dette gjorde det muligt for ham at udbygge og modernisere sit vinbrug. I 1980 efterlod han således 25 ha vinmarker med nogle af de bedste "cru" i hele Chablis til sine 2 døtre.
Andre Tremblays vinmarker ligger smukt og perfekt i hjertet af Chablis. Hemmeligheden bag husets usammenlignelige vine er jordbundens sammensætning: den består nemlig af kalksten og er fuld af forhistoriske, forstenede østersskaller. Ud over denne specielle jordbundssammensætning, befinder området sig også i et strengt klima med hårde og kolde vintre samt forårsfrost. Disse forhold bevirker, at vinene er af en exceptionel kvalitet og helt igennem det bedste bud på rigtige Chablis vine. Pascal og Joëlle Bouchard tænker både i gamle traditioner og i moderne teknologi. Traditionerne respekteres i det omfang, at de er uundværlige for kvaliteten af vinene. Parret står dog heller ikke tilbage for at forny og modernisere sit produktionsapparat. I 1995 blev der for eksempel bygget nye kældre i Chablis landsby for stadig at sikre den topkvalitet af vinene og servicen, som huset er anerkendt for verden over. De store vine, Chablis Grand Cru, lagres stadig på nye egetræsfade i underjordiske kældre, hvor udviklingsforholdene er optimale.
Nævneværdigt er også den kvalitetskontrol der udføres i forbindelse med vinfremstillingen: Parret går aldrig på kompromis, og kontrollen er gældende fra mark til flaske. Andre Tremblays vine er meget koncentrerede og har en stærk og typisk mineralsk smag. Dog føles de bløde og runde i ganen og har en vidunderlig lang smag og er fulde af den velkendte Chablis karakter. Huset laver altså nogle unikke og tørre hvidvine, som er yderst velegnede til skaldyr, fisk og hvidt kød. Desuden har de en fremragende lagringsevne.

   
 
  På lager  Leveringstid: 1-2 dage
André Tremblay Chablis 1. Cru "Montmains" 2005


DKK 199,00  (inkl. moms)

André Tremblay Chablis 1. Cru "Montmains" 2005
  På lager  Leveringstid: 1-2 dage
André Tremblay Chablis 1. Cru "Fourchaume" 2005


DKK 219,00  (inkl. moms)

André Tremblay Chablis 1. Cru "Fourchaume" 2005
  På lager  Leveringstid: 1-2 dage
André Tremblay Chablis 1. Cru "Fourchaume" Vieilles Vignes 2005


DKK 299,00  (inkl. moms)

André Tremblay Chablis 1. Cru "Fourchaume" Vieilles Vignes 2005
Antal varer: 3 Vis uden moms    Anbefal    Print  
   
 
Fionia Vin - Herluf Trolles Vej 18 - 5220 Odense SØ - Tel. 6593 3699 - Fax 6593 3698 - post@fioniavin.dk
© 2009 - Fionia Vin - Alle rettigheder forbeholdes. Tekst, billeder og grafik må ikke publiceres på andre websteder.